Drosthuset i Hvalsø har fra 1. januar ændret kostpolitikken væsentligt, så der nu overvejende købes økologisk og eller lokale varer. Samtidig er der indført en dag med fiskeret og mindst en dag, hvor retten er vegetarisk. Ud over at det er aktuelt at skulle forholde sig til den nye madpyramide, hvor både sundhed og hensyn til miljø indgår, ligger der et godt pædagogisk arbejde i at vi må forholde os til ændringer i tænkning og helt konkret nye madretter.