Som beskrevet i Drosthusets kerneydelse er” Formålet med et ophold i Drosthuset er at støtte op om beboerens egne ressourcer med henblik på, at pågældende i så stor udstrækning, som muligt kan blive i stand til at drage omsorg for sig selv, mestre et socialt liv og på den måde tage ansvar for eget liv. ”
I Drosthuset arbejdes der målrettet med at styrke alle beboeres sociale netværk. Drosthusets medarbejdere støtter løbende den enkelte beboer i at holde kontakten med venner og familie, såfremt vedkommende ønsker det. Har en beboer ikke noget netværk, arbejdes der målrettet med dette, ved fx at undersøge mulighederne for at danne netværk ved diverse aktiviteter uden for Drosthuset. En del af beboerne finder og så mulige sociale relationer i bofællesskabet, og medarbejderne støtter beboerne i huset i at fastholde dette netværk, når en beboer flytter fra Drosthuset.
Der afholdes årligt et julearrangement, hvor pårørende inviteres. Den enkelte beboer opfordres også til at inviterer eventuelle venner til dette arrangement.
Alle beboer har en udviklingsplan som evalueres og udarbejdes 2 gange årligt. Sociale relationer indgår også som punkt i denne, og dermed sikres løbende fokus på dette.
Drosthuset arbejder løbende med at styrke den enkelte beboeres selvstændighed ved hele tiden at have målet med ophold i Drosthuset for øje, nemlig at den enkelte skal evne at bo i egen bolig eller lign. med alt hvad dette indebærer. Som ex benyttes der i Drosthuset offentlige transportmidler og den enkelte beboere støttes i selv at undersøge mulighederne for at komme fra punkt A til punkt B, for dermed at udvide den enkeltes muligheder for at komme rundt på egen hånd.
Derudover vurderes det årligt, om personalet skal være til stede fx juleaften og nytårsaften. Dette kan udfordre den enkelte beboer ud i at få undersøgt, hvilket andre muligheder, der kunne findes, dette sker naturligvis med støtte fra personalet.
Arbejdet med sociale relationer og selvstændig dokumenteres i Bosted samt i den enkelte beboers udviklingsplan.
Derudover er beboernes diverse kontakter fx læge, pårørende osv. skrevet i Bosted, og der udskrevet en kopi, som er samlet i en mappe.